× Generelle diskussioner og spørgsmål omkring materialepleje, kompetenceudvikling og andet der vedrører musikbibliotekarens faglighed

Klassisk materialevalgsvurdering afsluttes igen

Mere
18 apr 2013 11:09 #899 af Katrine Nordland
COM_KUNENA_MESSAGE_CREATED_NEW
Kære kolleger

Jeg har efter meget moden og grundig overvejelse måttet erkende, at opgaven med at tilbyde klassisk materialevalgsvejledning - som jeg som bekendt har været passioneret omkring i en grad, så jeg overtog den alene efter Toolboxens død - er blevet så stor for mig, at den nærmest endte med at myrde både mit arbejds- og mit privatliv. De 8-9 timers arbejde, jeg har lagt i materialevurderingsopgaven hver eneste søndag, kan jeg ikke forsvare overfor mine børn mere.

Så med den dybeste og mest gennemulykkelige og nedbøjede beklagelse ser jeg mig nødsaget til at stoppe den klassiske materialevalgsvejledning igen, selvom jeg både elsker opgaven og finder den oplagt og nødvendig. Det duer ikke, når jeg henslæber mit liv i kronisk stress over at være bagud; jeg kunne godt mærke, at det bar hen ad en situation, hvor mine børns opfattelse af "mor" om søndagen var "fraværende-dame-iført-hovedtelefoner-ved-computeren". Og den går naturligvis ikke.

Den ugentlige dag, som Odense Centralbibliotek stillede til rådighed for mig til at lave opgaven, er jeg mine udmærkede chefer evigt taknemmelig. Men realiteten viste sig hurtigt at være, at en uges ratings med det ambitionsniveau, jeg lagde for dagen, krævede langt mere end en dag at lave, OG at jeg havde svært ved at nå de 40-50 millioner andre opgaver, jeg har i OC, og derfor altid henlagde vejledningen til weekenderne. Hvor jeg kun for halvdelens vedkommende er uden børn.

Så med en solid følelse af ikke at slå ordentligt til trækker jeg desværre stikket ud af mig selv som ugentlig materialevalgsvejleder igen. Med ydmyg tak til DBC, hvis assistance ifht. at få lagt vejledningen i Netpunkt jeg var meget rørt over og glad for. Og så vil jeg selvfølgelig altid stå til rådighed for en mere direkte ad hoc-materialevalgssparring, hvis nogen skulle have lyst til eller brug for det.

Jeg synes stadigvæk, at musikmaterialevalgsvejledning er en oplagt service at tilbyde de biblioteker, der ikke har musikbibliotekarer ansat. Så hvis tidsstruktureringen eller opgaveprioriteringen ændrer sig med tiden, er det absolut en opgave, jeg meget gerne påtager mig igen.

Jeg beklager meget - men håber, nogen har kunnet bruge vejledningen i det halve års tid, jeg har holdt skruen i vandet.

De bedste hilsener,
Katrine
Musikbibliotekar, Odense Centralbibliotek

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
18 apr 2013 14:06 - 18 apr 2013 14:07 #900 af Lisbeth Ringsholt
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Det er meget beklageligt - og rigtig ærgerligt - men også helt forståeligt. Vi kender alle til den travle hverdag, som kan stresse i dén grad og ødelægge både weekender og nattesøvn, så du skal ikke høre ét ondt ord for din beslutning. Men brandærgerligt, når du nu sidder inde med sådan en formidabel viden, som vi andre kan nyde godt af - og lære af. Du skal have stor tak for din indsats. Og så er det jo en opgave, som man kunne håbe ville blive taget alvorligt på højere sted! Tænk hvis bog-indkøberne skulle undvære deres lektørudtalelser.....! :woohoo:
Klassiske hilsner fra Helsingør og
Lisbeth Ringsholt
Last edit: 18 apr 2013 14:07 by Lisbeth Ringsholt.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
18 apr 2013 15:27 #901 af gitte
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Jeg tilslutter mig helt Lisbeths synspunkter. OG tak for din store indsats Katrine ..... man kunne ønske at CB'erne i fællesskab frikøbte dig i tilstrækkelig grad. For musikformidlerne over hele landet er jo vældigt glade for vejledning.
Gitte
Gladsaxe

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
18 apr 2013 17:31 #902 af obc
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Hej Katrine
Ja, det var en skam - vi har været glade for at bruge den her i Tønder - og tak for underholdningen!
mvh. Ole Bang

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
19 apr 2013 10:13 #903 af marianne träff
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Kære Katrine

Tusind tak for dit store arbejde. Jeg har været en af dine store fans, dels fordi jeg synes at du har en kæmpe viden på området, men i høj grad også fordi du forstår at formidle på en helt anden og meget mere moderne måde. Anmeldelser kan ofte være kedelige at læse, men dine vejledninger har altid emmet af engagement og kæmpestor faglighed, samtidig med at jeg har moret mig kosteligt. Du har evnet at tale om klassisk musik på en ny, forfriskende og anderledes måde. Du har valgt at give din egen personlige tilgang til arbejdet som lektørudtaler. Hold op hvor herligt.Jeg tilslutter mig Lisbeth (Helsingørs) kommentar om, hvor utænkeligt at vi ikke havde lektørudtalelser på bogområdet.
Hyg dig nu med mand og børn om søndagen - "You're worth it"!

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
19 apr 2013 13:04 #907 af harkamp
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Herfra kan vi også kun tilslutte os fuld forståelse men også ærgrelse over at en stor hjælp i det daglige arbejde forsvinder. Men det lyder bestemt som en god beslutning. Tak for indsatsen og pøj med det hele!

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
19 apr 2013 14:22 #908 af Dorte Søndergaard
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Kan kun give de øvrige helt ret. Det vil blive savnet rigtigt meget for det har været en hjælp og inspirationskilde at arbejde med. Men en fornuftig og forståelig beslutning for dig og dine.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
24 apr 2013 11:59 #910 af Katrine Nordland
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Tusind tak for jeres søde tilbagemeldinger, som jeg selvfølgelig blev meget glad for. Det gør det unægteligt ikke nemmere at trække denne ellers så højtelskede kæphest i stald. Jeg ville meget gerne være fortsat og synes, at det var en god måde at 'bruge' mig på. Som sagt springer jeg hjertensgerne til igen, hvis jeg bliver 'omstruktureret'.

For nu får min lockoutede, 11-årig søn dermed ikke lært det store om klassisk musik, men efter 3½ uges fremfindingshjælp kan han alle Musikbibliotekets 38 delopstillinger udenad, og aldrig har vi haft en så stor beholdning af "MAGASIN"-stemplede klistermærker. Og så får jeg jo dæleme tid til at bære, når vi flytter til sommer. :unsure:

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Tid til at oprette siden: 0.103 sekunder
Vores hjemmeside bruger cookies for at visse funktioner virker. Du kan læse mere på linket.