× Generelle diskussioner og spørgsmål omkring materialepleje, kompetenceudvikling og andet der vedrører musikbibliotekarens faglighed

Organizeren bliver et kvantespring for BibZoom

Mere
16 dec 2011 08:27 #558 af Niels Mark
COM_KUNENA_MESSAGE_CREATED_NEW


Med lanceringen af Organizer 2 gøres download-processen på BibZoom.dk langt smidigere

BibZoom.dk er ved at snøre syvmilestøvlerne og gøre sig klar til lanceringen af Organizer 2 den 1. februar. Organizer 2 er det største udviklingsspring, BibZoom.dk til dato har foretaget, og det vil med ét slag forandre tjenesten og åbne for helt nye brugergrupper. Det er store ord, men der er masser at have dem i.

Fuldautomatisk download
Pak ind, pak ud og gentag processen en uge senere. I den fagre, nye streaming-verden er dette ganske enkelt ikke konkurrencedygtigt. BibZoom.dk introducerer derfor fuldautomatisk download i Organizer 2. Væk er alle mellemtrinene. Pakning, udpakning og placering sker automatisk, så brugeren nærmest bare skal trykke Play.

Den fuldautomatiske downloadproces bliver så smidig, at brugeroplevelsen vil være som streaming bortset fra, at brugeren ikke behøver at være online for at afspille musikken. Når man én gang har hentet musikken ned på sin computer, kan man frit udnytte den på den daglige pendlertur, i sommerhuset, på udenlandsrejsen, eller hvor man ellers ønsker at tage hen med computeren under armen.

Automatisk genlån
Et andet stort ønske, der med Organizer bliver opfyldt, er automatisk genlån af hele albums og playlister. Når brugeren forsøger at afspille et album, der kræver fornyet licens, bliver vedkommende blot bedt om at bekræfte genlån. Da det alene er licensen og ikke musikken, der skal hentes, tager det kun et lille øjeblik.

Automatisk genlån betyder også, at egne playlister i Organizer pludselig bliver meget mere attraktive. Når brugeren trykker Play på en playliste, vil Organizer 2 med det samme undersøge, om lånetiden er udløbet på nogle af numrene. Med et klik bekræftes genlån på alle udløbne licenser. Hvis brugeren ikke er online, springer Organizer 2 automatisk over de numre, der kræver genlån.

Bedre eksponering af indhold
Et stort ønske har været bedre eksponering af det redaktionelle indhold. Organizer 2’s design er mere strømlinet, og der er ryddet godt op i den støj, nogle brugere oplever ved de mange hitlister. BibZoom.dk sætter i stedet fokus på det egenproducerede indhold: lytteguides, podcasts, artikler, anmeldelser osv., som vil få en langt mere prominent placering, både i Organizer 2 og i tjenestens fremtid. BibZoom.dk skal og vil være mere end en jukebox, og det skal gerne være klart for alle brugere ved første øjekast.

Med funktionalitet og udvalg på plads går vi ind i en ny fase i udviklingen af BibZoom.dk, hvor vi i højere grad skal have fat i de lokale aktører og samarbejdspartnere. 2012 står også i udviklingens tegn, men retningen er ny, og Organizer 2 er et kvantespring i musikformidlingen på BibZoom.dk.

Af: Heidi Reidel Sørensen

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
16 dec 2011 16:04 #559 af AnjaLyngby
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Hej Niels

Det lyder og ser rigtig lovende ud. vi glæder os til at få fingre i det.

Hav en god jul - hils resten af BibZoom!

:-) Anja

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
11 feb 2012 11:02 #610 af nlc
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Er der noget nyt om lanceringsdatoen for Organizer 2?

Der står januar nogle steder, 1. februar her og noget 3. andre steder...

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
12 feb 2012 15:00 #612 af Niels Mark
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Hej Nikolaj
Jeg forstår godt du er forvirret...

Som det ofte sker med nye udviklingsprojekter, har der været forsinkelser med lanceringen af Organizer 2.

Det er den 29. februar der bliver lanceringsdato. Det bliver dog en "silent launch" i den forstand at udviklerne har en deadline frem til 16. marts til at få de sidste funktioner på plads samt fejlrette evt. bugs.

Den intensive markedsføring imod slutbrugerne er fastsat til 1. maj så der, i den mellemliggende periode (29. februar til 1. maj), er fokus på information til biblioteker og biblioteksmedarbejdere samt klargøringen af bibliotekernes formidling til lanceringsdagen. I den periode er vi selvfølgelig meget interesseret i at få respons og tilbagemeldinger fra jer.

I øvrigt kan du også læse nærmere i artiklen "Ny BibZoom uden ´.dk´ den 29. februar" , som blev udgivet i nyhedsbrevet "For biblioteker" den 25. januar.

Håber du blev klogere. Ellers må du sige til.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Tid til at oprette siden: 0.078 sekunder
Vores hjemmeside bruger cookies for at visse funktioner virker. Du kan læse mere på linket.