× Generelle diskussioner og spørgsmål omkring materialepleje, kompetenceudvikling og andet der vedrører musikbibliotekarens faglighed

Indkøb og klargøring af vinyler??

Mere
18 jun 2014 11:37 #1046 af Birgitte Lind
COM_KUNENA_MESSAGE_CREATED_NEW
Kære kolleger
Vi overvejer at starte indkøb af vinylplader (igen!)i Sønderborg og jeg har netop erfaret af Biblioteksmedier ikke klargør vinyler.
Er der nogle gode råd og ideer fra jer, der allerede køber vinyl?? ..og har I ideer til møbler??
Bedste hilsner Birgitte Lind, Sønderborg(tidl. Herning ;)

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
18 jun 2014 12:26 #1047 af Knud Bentzen
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
På Frederiksberg klargør vi vinylerne selv og det fungerer fint. Der er ikke tale om så mange indkøb (vi nøjes med et udvalg fra BKM)så ressourceforbruget er ikke voldsomt.
Hvis I bruger Biblioteksmedier som leverandør og de ikke klargør, så er I nok nødt til at gøre det selv (?)

Møbler er svært at rådgive om da det i sidste ende afhænger af plads og de arkitektoniske forhold. Vi har altid haf en større samling i magasin, men har også brugt nogle lave reoler/borde fra IKEA. De koster stort set ingenting og passer fint ind i vores biblioteksrum.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
19 jun 2014 10:35 - 19 jun 2014 10:36 #1050 af Preben Erck
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Hej

Her på Slagelse Bibliotekerne har vi købt vinyler siden 2012.Og udlånet går godt og vi har kernelånere til det. Mænd og unger hipstere kommer - igen - på biblioteket.
Dengang var DBC ikke med så vi køber og klargører selv. Det som DBC tilbyder, nu hvor de har lidt med, er ikke det der låner ud,ex. ukendte danske ting. DBC har en Facebook gruppe, hvor der er lidt skriverier om vinyl og her er noget fra et af mine indlæg:
Vi tror ikke på lytning på stedet og slet ikke de danske ting som DBC tilbyder. Det kan vi ikke engang låne ud og det er sjovest at købe noget som folk gider låne. Vi køber ikke ret meget mere af det danske mere fordi vi skal have aktive udlånstal på bordet. Vores hits bl.a : McCartney/Raske Penge/Black Sabbath/Peter Gabriel/Beatles/Kashmir/Pink Floyd/Shaka Loveless/Diana Krall/Stones/Dickow/Hendrix/Neil Young/Strokes/Volbeat/Trentemøller/Frodegruppen 40. Alle mindst 10 udlån.


Med hensyn til møbler : Eurobibs metalreoler til DVD,eller IKEA reoler, Kallaks er lidt skrøbelige men i størrelse passer de. IKEA har hjul til dem, fandt vi ud af efter vi selv have monteret.

Mvh. Preben Erck 58579678
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Last edit: 19 jun 2014 10:36 by Preben Erck.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
19 jun 2014 10:40 #1051 af Birgitte Lind
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Tak for svaret.:-)

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
19 jun 2014 15:46 #1052 af pst
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
Preben Erck skriver, nok så bombastisk: ”Vi tror ikke på de danske ting som DBC tilbyder. Det kan vi ikke engang låne ud og det er sjovest at købe noget som folk gider låne. Vi køber ikke ret meget mere af det danske mere.”

Vi er på DBC godt klar over, at Preben ikke synes om de smalle udgivelser, vi først og fremmest tager med på vinyl fordi de ikke udkommer på cd. Men, til orientering: Vi tager kun udgivelser med på vinyl, vi ville have taget med på cd, hvis de var kommet på cd. Der er ting imellem, som ikke engang udgives digitalt. Der er ting imellem, som anmeldes vidt og bredt med 4-5-6-stjernede anmeldelser. Navne som Minds of 99, Ice Cream Cathedral, Treefight for Sunlight, Chorus Grant og Navneløs kunne være eksempler i denne kategori, som også Slagelse kunne finde på at købe, men jeg tænker også på så forskellige navne som Fossils, Kvindebandet, Papir og vores KKB-venners Dokument #1. Der er muligvis meget få biblioteker, der køber de mere specielle ting, men vi synes det er rimeligt at de findes bare enkelte steder i det samlede og samarbejdende væsen – og vi skal katalogisere dem alligevel.

Skulle man nu tro Prebens ord, har DBC stort set kun tilbudt sære eller ”ukendte” danske specialiteter. Men det er fx Minds of 99 vel egentlig ikke? Det er Savage Rose, Tomas Barfod, Sinne Eeg, Leth-Simpson-Toksvig/Vi Sidder Bare Her, Mads Björn, Natasja, Spillemændene, Jakob Buchanan, Mikael Simpson, Nikolaj Nørlund, Er De Sjældne, Mø, The Mountains, WhoMadeWho, Jazz og poesi, Spids Nøgenhat, Green Lives, Hyldemor, Monogram-serien, Shaka Loveless, D-A-D, Jomi Massage, Kira, Under Byen, Trentemøller, Ulige Numre, Efterklang, When Saints Go Machine, Caroline Henderson, Jakob Bro, Volbeat, Kashmir, Iceage, Fallulah, Dúné, The Rumour Said Fire, Steen Jørgensen, Shiny Darkly, Raske Penge, Nephew… - alle tilbudt på fortegnelsen - vel strengt taget heller ikke? 

Selv om vi måske var mere tilbageholdende i 2012 end nu, er vi altså ikke så sære på DBC, at vi springer ”store” danske rock-/pop-nyheder på vinyl over.

Generelt er det vel fælles for bibliotekerne og DBC, at vi er lidt eksperimenterende i forhold til vinylmediet. Vi har ikke en analyse færdig endnu, men ser man på antallet af lokaliseringer på de mere poppede, udenlandske nyheder, som har været på fortegnelsen, købes de tilsyneladende stadig især af Odense (som i det hele taget køber så godt som ”alt”) og Slagelse og i højden måske 2 eller 3 biblioteker mere. Vi holder fortsat øje med det - og med hensyn til klassikerne vil vi benytte lejligheden, når de genudgives, til også at få en vinyludgave på banen.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Mere
20 jun 2014 08:53 #1053 af Møller
COM_KUNENA_MESSAGE_REPLIED_NEW
I Vejle køber vi lp'er løbende både fra G-fortegnelsen og fra forskellige leverandører. Vi har fokus på både popularitet og kvaliteten i at købe klassikere - både gamle og nye - inden for alle genrer på lp. Efterspørgslen er stigende, og der er voksende interesse for vores lp-magasin med over 7000 vinyler.
Vi klargør selv indtil videre.
I forbindelse med nyindretning fik vi en tømrer til at lave nye krybber med skuffemagasiner til vores cd/dvd sidste år. De blev indrettet så smart, at inddelingerne kan fjernes og krybben dermed kan bruges til lp'er også :lol:
Derfor har vi desværre ikke tips til indkøb af færdigt inventar, Birgitte.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Tid til at oprette siden: 0.106 sekunder
Vores hjemmeside bruger cookies for at visse funktioner virker. Du kan læse mere på linket.