Hvordan lyder biblioteket?

Hey, du behøver altså ikke være stille på biblioteket!

De tider, hvor der skulle være stille på biblioteket, er for længst forbi. I dag åbner lyd og musik i formidlings- og markedsførings-sammenhænge op for nye måder at nå brugerne i de åbne delvist selvbetjente biblioteker.

Bibliotekernes lydidentitet
  • understøtter formidlingen i de åbne biblioteker
  • fungerer som stemningsskabende element i de åbne biblioteker
  • skaber tryghed, genkendelse og klarhed hos brugerne
  • styrker medarbejdernes og brugernes følelse af, hvad biblioteket står for
  • forstærker bibliotekernes brand og kommunikation

Af Line Elise Hoffgaard & Frank Helenius, Aalborg Bibliotekerne

På landsplan vokser antallet af åbne delvist selvbetjente biblioteker hastigt. Når biblioteket er selvbetjent og brugerne er på egen hånd, understreges behovet for at finde nye måder at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud, formidle personligt og ikke mindst at skabe en hyggelig stemning. Det har Aalborg Bibliotekerne, Hjørring Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og Jammerbugt Bibliotekerne fokus sat på i projektet ”Hvordan lyder biblioteket?”.

Sammen med lydbrandingfirmaet Sonic Minds har vi udviklet en lydidentitet – især for de åbne biblioteker i region Nordjylland. En lydidentitet er den lyd, en virksomhed kan genkendes på. Projektets mål har været at skabe en informerende og stemnings-skabende lyd, der vil vække genkendelse og automatisk få brugerne til at associere til biblioteket.

Med få justeringer vil lydidentiteten kunne blive et ”hørbart” brand for bibliotekerne på landsplan.

Hvis biblioteket var en sang eller melodi, hvordan ville den så lyde?

Bibliotekernes lydidentitet
  • Lydlogo
  • Baggrundsmusik
  • Telefonventemusik
  • Underlægningsmusik
  • 4 æstetiske lydoplevelser
  • 10 interaktionslyde

Sammen med Sonic Minds har vi udviklet bibliotekets eget unikke lydlogo, som udgør kernen i bibliotekernes lydidentitet. Et lydlogo er en kort genkendelig lydsignatur og kan sammenlignes med en jingle. Kendte eksempler på lydlogoer er fx McDonald’s lydlogo ”I’m lovin it” eller Føtex’ ørehænger ”Vi gør mere for dig”. Med udgangspunkt i lydlogoet er der efterfølgende udviklet forskellige stykker musik til forskellige situationer: ventemusik til telefonsystemet, baggrundsmusik til brug i biblioteksrummet, underlægningsmusik til podcasts osv.

Gennem kreative workshops og faglige diskussioner om bibliotekernes værdier, image og services er vi kommet frem til en række værdiord, som tilsammen har udgjort grundlaget for det musikalske udtryk og design i lydidentiteten. Under overskriften ”Det mangfoldige kulturhus” og vores værdiord har Sonic Minds løbende arbejdet med det auditive udtryk og sporet sig ind på, hvad vi gerne ville have.

Ikke sent i processen lagde vi os fast på at tage udgangspunkt i en dansk sang, og det endte med at blive H. C. Andersens ”Hist hvor vejen slår en bugt”. Sangen skulle være tilpas gammel i forhold til copyright, og samtidig er H. C. Andersen et godt symbol på den danske kulturarv, bibliotekerne er en del af. Nogen vil måske mene, at sangen er for gammeldags til at kunne brande bibliotekerne anno 2011, men den opmærksomme lytter vil opdage, at rytmen afviger fra originalen ved at falde lidt mere skævt. Vi har mixet en gammel dansk sang med et moderne musikalsk udtryk for også at signalere, at biblioteket er et sted, der bygger på tradition og seriøsitet men samtidig også rummer det moderne, legende og skæve.

En undersøgelse af lydlogoets signalværdi blandt 269 brugere og personale viser, at den overvejende del af de adspurgte er positivt stemt overfor lydlogoet. Langt de fleste gætter hurtigt melodien, hvilket indikerer, at der er en stor genkendelsesfaktor i lydlogoet fremadrettet. Forventningen er på længere sigt, at brugerne ikke nødvendigvis bliver ved at associere til ”Hist hvor vejen slår en bugt” men i stedet tænker ”Det er da biblioteket”.

På spørgsmålet om lydlogoet passer til det indtryk man har af biblioteket, er der en del brugere og personale i undersøgelsen, som svarer ”ved ikke”. Dette tror vi kan skyldes, at det er svært at forbinde en afspillet lyd med ens egne holdninger. Dernæst er spørgsmålet, om brugernes indtryk af biblioteket matcher det, vi gerne vil signalere fremadrettet. Hvis der er stor forskel på hvordan bibliotek og brugere opfatter biblioteket, er der brug for en massiv markedsføring. Her vil lydlogoet kunne spille en væsentlig rolle i at få budskabet ud.

Markedsføring for alle sanser

Effektiv markedsføring henvender sig til alle kundens sanser og i andre brancher har man i flere år arbejdet strategisk med lyd. På bibliotekerne har vi en lang tradition for at holde os til det skrevne ord i formidlingen af bibliotekets tilbud.

Vi vil ligesom private virksomheder gerne ”sælge et produkt”, dvs. vores materialer, elektroniske ressourcer, arrangementer m.m. Vi kalder det bare formidling, og vi har tillige den udfordring at vores åbne biblioteker nogle gange er selvbetjente uden personale til at formidle tilbuddet.

Vi ser et behov for at gå nye veje til at nå de kunder, som personalet ikke mere møder personligt i den selvbetjente åbningstid. Et lydlogo vil i den sammenhæng fungere som et ”hørbart” blikfang for vores tilbud og vil med tiden forhåbentligt blive et genkendeligt brand i brugernes bevidsthed.

Vi har til testfasen fået udviklet 4 reklameindslag for bibliotekernes digitale services til afspilning i biblioteksrummet. Se følgende scenarie for dig: En bruger er på biblioteket i den selvbetjente åbningstid. Bibliotekaren er ikke til stede til at hente inspiration hos. En højtalerannoncering fortæller om Litteratursidens store efterårstema og at man kan finde inspiration til sin næste læseoplevelse på siden. Det er da formidling, man kan forstå!

Musik som hyggespreder

En bruger, der går ind på det åbne bibliotek en mørk aftentime, kan risikere at blive mødt af et mennesketomt og stille bibliotek. Her tror vi på, at musik kan være med til at gøre biblioteksbesøget til en hyggelig oplevelse. Velvalgt musik skaber stemning, og musik tilpasset omgivelserne kan være med til at ”fremme salget” og spille en væsentlig rolle for kundernes oplevelse af god service.

I vores undersøgelse blandt personale og brugere, indikerer den overvejende del af de 61 svar, at baggrundsmusik på biblioteket er med til at skabe en hyggelig stemning. De fleste mener ikke at musikken virker generende og synes generelt godt om musikken.

Vi har undervejs i projektet gjort os overvejelser om, at der skal være områder i biblioteket, hvor der er stille og mulighed for fordybelse. I den tekniske løsning vi har valgt i Aalborg, benyttes der zoneforstærkere. Fordelen ved denne type forstærker er, at biblioteksrummet inddeles i zoner og at vi ved fx ved ændringer i biblioteksindretningen eller under arrangementer separat kan skrue ned for lyden i specifikke zoner uden at de andre områder berøres.

Brug vores lydlogo

Vores håb er på længere sigt, at lydidentiteten bliver et ”hørbart” brand for alle landets biblioteker; en lydidentitet som kan bruges i formidlingen i dagligdagen, i markedsføringssammenhænge og få brugerne til at stoppe op og tænke: ”Aha, den kender jeg”.

Ved at flere biblioteker begynder at bruge lydidentiteten, skabes brandet og genkendeligheden i praksis – det er ikke noget projektet alene kan opfylde. Derfor håber vi også at andre har lyst til at prøve kræfter med lydidentiteten. Ved Aalborg Bibliotekerne ruller vi lydidentiteten ud til alle vores biblioteker i 2012 og vil fremover eksperimentere endnu mere med formidling gennem lyd og musik i vore biblioteker.

Line Elise HoffgaardFrank Helenius

Artiklen er skrevet af Line Elise Hoffgaard og Frank Helenius fra Aalborg Bibliotekerne.

På Aalborg Bibliotekernes hjemmeside kan du læse mere om projektet, hente en lydmanual og frit downloade lydfilerne.

Vores hjemmeside bruger cookies for at visse funktioner virker. Du kan læse mere på linket.