Interesserer du dig for film og spil?

DMBF ønsker at sætte fokus på brugen af film og computerspil i de danske biblioteker. Vi allerede har en række tiltag i støbeskeen - men vi er meget interesseret i indspark fra interesserede medlemmer.

Måske har du en god ide som bestyrelsen kan arbejde videre med. Eller også har du lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet eller kender en oplagt kandidat med interesse for film og spil. Uanset hvad så hører vi gerne fra dig!

Venlig Hilsen

DMBF - Foreningen for Musik og Medier i Bibliotekerne
Email: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Hey, du behøver altså ikke være stille på biblioteket!

De tider, hvor der skulle være stille på biblioteket, er for længst forbi. I dag åbner lyd og musik i formidlings- og markedsførings-sammenhænge op for nye måder at nå brugerne i de åbne delvist selvbetjente biblioteker.

Af Line Elise Hoffgaard & Frank Helenius, Aalborg Bibliotekerne

På landsplan vokser antallet af åbne delvist selvbetjente biblioteker hastigt. Når biblioteket er selvbetjent og brugerne er på egen hånd, understreges behovet for at finde nye måder at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud, formidle personligt og ikke mindst at skabe en hyggelig stemning. Det har Aalborg Bibliotekerne, Hjørring Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og Jammerbugt Bibliotekerne fokus sat på i projektet ”Hvordan lyder biblioteket?”.

Sammen med lydbrandingfirmaet Sonic Minds har vi udviklet en lydidentitet – især for de åbne biblioteker i region Nordjylland. En lydidentitet er den lyd, en virksomhed kan genkendes på. Projektets mål har været at skabe en informerende og stemnings-skabende lyd, der vil vække genkendelse og automatisk få brugerne til at associere til biblioteket.

Med få justeringer vil lydidentiteten kunne blive et ”hørbart” brand for bibliotekerne på landsplan.

Hvis biblioteket var en sang eller melodi, hvordan ville den så lyde?

Sammen med Sonic Minds har vi udviklet bibliotekets eget unikke lydlogo, som udgør kernen i bibliotekernes lydidentitet. Et lydlogo er en kort genkendelig lydsignatur og kan sammenlignes med en jingle. Kendte eksempler på lydlogoer er fx McDonald’s lydlogo ”I’m lovin it” eller Føtex’ ørehænger ”Vi gør mere for dig”. Med udgangspunkt i lydlogoet er der efterfølgende udviklet forskellige stykker musik til forskellige situationer: ventemusik til telefonsystemet, baggrundsmusik til brug i biblioteksrummet, underlægningsmusik til podcasts osv.

Gennem kreative workshops og faglige diskussioner om bibliotekernes værdier, image og services er vi kommet frem til en række værdiord, som tilsammen har udgjort grundlaget for det musikalske udtryk og design i lydidentiteten. Under overskriften ”Det mangfoldige kulturhus” og vores værdiord har Sonic Minds løbende arbejdet med det auditive udtryk og sporet sig ind på, hvad vi gerne ville have.

Ikke sent i processen lagde vi os fast på at tage udgangspunkt i en dansk sang, og det endte med at blive H. C. Andersens ”Hist hvor vejen slår en bugt”. Sangen skulle være tilpas gammel i forhold til copyright, og samtidig er H. C. Andersen et godt symbol på den danske kulturarv, bibliotekerne er en del af. Nogen vil måske mene, at sangen er for gammeldags til at kunne brande bibliotekerne anno 2011, men den opmærksomme lytter vil opdage, at rytmen afviger fra originalen ved at falde lidt mere skævt. Vi har mixet en gammel dansk sang med et moderne musikalsk udtryk for også at signalere, at biblioteket er et sted, der bygger på tradition og seriøsitet men samtidig også rummer det moderne, legende og skæve.

En undersøgelse af lydlogoets signalværdi blandt 269 brugere og personale viser, at den overvejende del af de adspurgte er positivt stemt overfor lydlogoet. Langt de fleste gætter hurtigt melodien, hvilket indikerer, at der er en stor genkendelsesfaktor i lydlogoet fremadrettet. Forventningen er på længere sigt, at brugerne ikke nødvendigvis bliver ved at associere til ”Hist hvor vejen slår en bugt” men i stedet tænker ”Det er da biblioteket”.

På spørgsmålet om lydlogoet passer til det indtryk man har af biblioteket, er der en del brugere og personale i undersøgelsen, som svarer ”ved ikke”. Dette tror vi kan skyldes, at det er svært at forbinde en afspillet lyd med ens egne holdninger. Dernæst er spørgsmålet, om brugernes indtryk af biblioteket matcher det, vi gerne vil signalere fremadrettet. Hvis der er stor forskel på hvordan bibliotek og brugere opfatter biblioteket, er der brug for en massiv markedsføring. Her vil lydlogoet kunne spille en væsentlig rolle i at få budskabet ud.

Markedsføring for alle sanser

Effektiv markedsføring henvender sig til alle kundens sanser og i andre brancher har man i flere år arbejdet strategisk med lyd. På bibliotekerne har vi en lang tradition for at holde os til det skrevne ord i formidlingen af bibliotekets tilbud.

Vi vil ligesom private virksomheder gerne ”sælge et produkt”, dvs. vores materialer, elektroniske ressourcer, arrangementer m.m. Vi kalder det bare formidling, og vi har tillige den udfordring at vores åbne biblioteker nogle gange er selvbetjente uden personale til at formidle tilbuddet.

Vi ser et behov for at gå nye veje til at nå de kunder, som personalet ikke mere møder personligt i den selvbetjente åbningstid. Et lydlogo vil i den sammenhæng fungere som et ”hørbart” blikfang for vores tilbud og vil med tiden forhåbentligt blive et genkendeligt brand i brugernes bevidsthed.

Vi har til testfasen fået udviklet 4 reklameindslag for bibliotekernes digitale services til afspilning i biblioteksrummet. Se følgende scenarie for dig: En bruger er på biblioteket i den selvbetjente åbningstid. Bibliotekaren er ikke til stede til at hente inspiration hos. En højtalerannoncering fortæller om Litteratursidens store efterårstema og at man kan finde inspiration til sin næste læseoplevelse på siden. Det er da formidling, man kan forstå!

Musik som hyggespreder

En bruger, der går ind på det åbne bibliotek en mørk aftentime, kan risikere at blive mødt af et mennesketomt og stille bibliotek. Her tror vi på, at musik kan være med til at gøre biblioteksbesøget til en hyggelig oplevelse. Velvalgt musik skaber stemning, og musik tilpasset omgivelserne kan være med til at ”fremme salget” og spille en væsentlig rolle for kundernes oplevelse af god service.

I vores undersøgelse blandt personale og brugere, indikerer den overvejende del af de 61 svar, at baggrundsmusik på biblioteket er med til at skabe en hyggelig stemning. De fleste mener ikke at musikken virker generende og synes generelt godt om musikken.

Vi har undervejs i projektet gjort os overvejelser om, at der skal være områder i biblioteket, hvor der er stille og mulighed for fordybelse. I den tekniske løsning vi har valgt i Aalborg, benyttes der zoneforstærkere. Fordelen ved denne type forstærker er, at biblioteksrummet inddeles i zoner og at vi ved fx ved ændringer i biblioteksindretningen eller under arrangementer separat kan skrue ned for lyden i specifikke zoner uden at de andre områder berøres.

Brug vores lydlogo

Vores håb er på længere sigt, at lydidentiteten bliver et ”hørbart” brand for alle landets biblioteker; en lydidentitet som kan bruges i formidlingen i dagligdagen, i markedsføringssammenhænge og få brugerne til at stoppe op og tænke: ”Aha, den kender jeg”.

Ved at flere biblioteker begynder at bruge lydidentiteten, skabes brandet og genkendeligheden i praksis – det er ikke noget projektet alene kan opfylde. Derfor håber vi også at andre har lyst til at prøve kræfter med lydidentiteten. Ved Aalborg Bibliotekerne ruller vi lydidentiteten ud til alle vores biblioteker i 2012 og vil fremover eksperimentere endnu mere med formidling gennem lyd og musik i vore biblioteker.

Artiklen er skrevet af Line Elise Hoffgaard og Frank Helenius fra Aalborg Bibliotekerne.

På Aalborg Bibliotekernes hjemmeside kan du læse mere om projektet, hente en lydmanual og frit downloade lydfilerne.

Bestyrelsens julehits – og juleaversioner

Karin Tofte-Hansen
Ingen jul hos mig uden de engelske Christmas Carols. Jeg anbefaler : ”Carols from King’s” med The Choir of King’s College Cambridge dirigeret af Stephen Cloebury. Og til alle børnene kan jeg varmt anbefale en gammel LP som hedder “Dorte bli’r klog på julen”. Den indeholder julesange fra forskellige egne af kloden med nogle søde, iørefaldende melodier.

Derimod synes jeg, at der er lidt for meget kirsebærsovs på ” Weihnachten mit der Kelly Family”. Den vil jeg nødig vil lægge øre til, hvis julefreden skal opretholdes.

Helene Olsen
God: MC Einar: ”Jul det' cool” på cd’en More Christmas 2011
Dårlig: Brødrene Olsen: ”Glade jul” på cd’en 200 julegodter (2003)

Ole Bisbjerg
Den gode: Phil Spector: a christmas gift
Og den virkelig dårlige: Tewa Studie Band: Julehumør, glad musik til bilturen (kassettebånd)

Anne Helle Jespersen

Hot: Dette er den allerbedste jule-cd i 35 år! Cd’en er fra 2004, mens jeg sled kassettebåndet op i 70’erne.

Not: Det skulle vel ikke være nødvendigt med dette hotte bud!

Kasper Hagel  Madsen

Hot: Twisted Sister: A Twisted Christmas (info)

Not: Morten Messerschmidt & Dot Wessman – Jul I Europa Med Morten & Dot (info)

Emilie Wieth-Knudsen

Hot: The Beach Boys: The Beach Boys Christmas Album – den bedste og smukkeste julestemning!

Not: Mariah Carey: Merry Christmas – efter min veninde hørte den på repeat fra oktober til marts det år, vi boede sammen… Holder stadig meget af hende, men pladen kan jeg ikke længere holde ud!

DMBF's bestyrelse ønsker alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår!

At gøre noget ved musikken

Erling Dujardin har i mange år været en central person i DMBF. I denne artikel fortæller Erling om sin baggrund og lange karriere. Artiklen er trykt i en forkortet version i MusikBIB, men bringes her i sin fulde længde. Hermed giver vi ordet til Erling:

Erling Dujardin og borgmester Jørgen Glenthøj

Ja, jeg er gået på pension nu, men jeg vil stadig gerne være noget ved musikken, så med mellem-rum ser I mig måske dukke op på musik-konferencen på dmbf.nu. Så jeg holder da stadig lidt kontakt.

Endnu en af den gamle garde er gået bort - ja altså ikke sådan rigtigt, men fra det pulserende musik-bibliotekarliv, som man siger. Der er efterhånden ikke så mange tilbage af dem, hverken af den gamle garde eller bibliotekarer med speciel uddannelse inden for musikbiblioteksvæsen. Men det kunne man tilvælge på biblioteksskolen, dengang jeg gik der, i 1969-1973. Meget er forandret siden, både inden for mulighederne for specialuddannelse og inden for fagets muligheder og brugernes preferencer. Så jeg vil gøre en del ud af det "gamle", som sikkert er nyt for mange.

Hjemmefra var jeg vant til, at min far spillede klaver, og at mine forældre spillede grammofonplader, mest, men ikke udelukkende, med klassisk musik. Jeg var især imponeret af 5 30 cm's 78-plader med Dvoraks Symfoni nr. 5 - Den nye verden, spillet af Statsradiofoniens Symfoniorkester under Nicolai Malko. Den var fordelt over 10 pladesider, så den blev hyppigt afbrudt.

Hov - skrev jeg ikke forkert? Den nye verden er da symfoni nr. 9 - mja, det var den ikke dengang. Siden har nogle forskere møbleret om på nummereringen. Jeg har for øvrigt denne indspilning endnu, arvet efter mine forældre, og hvis jeg skifter grammofonnålen ud, kan jeg også spille den stadigvæk.

Klaveret kendte min far fra sin far, der spillede på det i Maribo. Og fra min farmor og min far har jeg overtaget en dirigentstav, som farfar fik i julegave fra sit sangkor. Jeg har dog ingen ambitioner i den retning, men nøjes med at synge med i et kor. Yderligere var min mors morfar organist i Sct. Mortens kirke i Randers, så det er vel noget af al den musik, der er blevet til overs til mig. Næste generation er tilsyneladende også smittet af en musikbacille. Min søn spiller keyboard i heavybandet Euphemea - de er vist kun kendt via Facebook, men drømmer selvfølgelig om en kontrakt.

Uddannelse

Da jeg startede på biblioteksskolen var det i den hensigt at komme til at fungere i musikbiblioteksregi, et nyt område dengang. Og derfor valgte jeg musikbibliotekskundskab som et af områderne. Min lærer blev den legendariske Bent Christiansen, nu bosat i Sverige. Hos ham lærte vi musikhistorie, diverse fif og ikke mindst om fagbøger, håndbøger og opslagsbøger. Dette sidste har jeg faktisk haft megen glæde af, trods fremkomst af mere moderne bøger og elektroniske hjælpemidler, ikke mindst intenettet. Nej, det er ikke det hele, der kan findes med Google...

Jeg er opvokset på Frederiksberg, hvis bibliotek jeg derfor betragtede som mit. Derfor var det også naturligt for mig at søge noget studiejob der, da jeg var startet på biblioteksskolen, så vi kendte godt hinanden, da jeg søgte og fik arbejde som færdiguddannet. På fonogramområdet var de tidligt ude - efter Roskilde og Lyngby - men samlingen bar absolut præg af en klassisk drejning, hvilket passede fint til den undervisning, jeg havde fået på biblioteksskolen. Så vidt jeg husker, var de ældste indkøb longplayingplader med Aksel Schiøtz. Lederen skulle vist lige sluge et par kameler, før der blev købt plader med The Beatles, de første ikke-klassiske.

Hjælpemidlerne var også helt anderledes. Indkøbene stod på kartotekskort i lange rækker af skuffer - der blev skrevet en note om indholdet, men den skulle man helst kunne udenad, for man kunne ikke slå indholdet op på titel, med mindre det var et andet klassisk værk. Det kunne endda gå med musik af samme kunstner hele vejen igennem, men forestil jer en antologi med flere forskellige værker af flere forskellige kunstnere. I starten af mit arbejde var jeg på halv tid i musikafdelingen og på halv tid i katalogafdelingen, så jeg fik et grundigt kendskab til muligheder og begrænsninger i et kortkartotek. Men tillige opnåede jeg praktisk erfaring i, hvordan man katalogiserer musik, især noder. Fonogrammerne tog min kollega i musikbiblioteket sig af.

Eftersøgninger

Nå, det hjalp heldigvis efter 1992, hvor edb-registreringen holdt sit indtog. Det var et møjsommeligt arbejde at få de mange indkøb omregistreret, men ih, hvor det hjalp på søgemulighederne bagefter. Disse nye søgemuligheder havde jeg til gengæld ikke lært om på biblioteksskolen, så ud over at spørge kollegerne til råds udviklede vi også vores "gule kort" i en fiberkasse. Her skrev man ned, hvis man havde klaret en "nød", så andre kunne genbruge svaret, og dette snydekartotek har der såmænd været brug for også længe efter, at der var kommet edb-registrering til. Det er stadig ikke alt, man kan slå op på skærmen, især ikke, hvis lånerne husker forkert. Men jeg må på en eller anden måde have fået en god ballast, for selv efter edb blev indført, har jeg egentlig betragtet det som en lærerig sport at lege detektiv på god gammeldags vis i trykte værker eller etablerede specialistfora. Og nogle gange endda haft held med det...

Nogle "opklaringer" har fundet vej til den musikliste, som jeg sammen med DMBF var med til at etablere efter udenlandsk forbillede. Intentionen var helt klart: måske kunne vi selv klare et tricky spørgsmål, måske kunne vi ikke, men hvad nu hvis - der sad en person andetsteds i landet, som kunne klare problemet for os? Man sender spørgsmålet ud i landet og håber, og minsandten om det ikke lykkes ind imellem. Problemet er gensidigt: måske kan jeg ikke klare spørgsmålet, eller måske kan jeg hjælpe med spørgsmålet, men man er jo nødt til lige at gøre opmærksom på sit problem i hele landet. Og derfor satte DMBF en målrettet indsats ind for at gørte reklame for sin "spørgecentral". Den udviklede sig også til et fagligt diskussionsforum, og i en periode havde vi megen glæde af, at DR's nodearkiv var koblet på. Og forlængst har dette forum vist sin berettigelse, nu under lidt mere strukturerede former end oprindelig.

Her er et par af de mere udfordrende ting, hvor jeg har været ind over musiklisten:

Først et spørgsmål om, hvorvidt Benjamin Britten citerer salmen "Gør døren høj, gør porten vid" i et af sine værker?

Det lykkedes at finde frem til, at det var i Saint Nicolas, opus 42. Men ad snirklede kanaler, hvilket blot gør det mere spændende. - Her var jeg omkring den lokale organist, som jeg jævnligt taler med, og iflg. ham var der flere aspekter i det: 1) Salmens navn kan ikke bare oversættes ordret til engelsk og benyttes som søgemulighed. Han slog titlen op til "Old Hundreth", det kan Google næppe klare. 2) Derefter finder man ud af, at Old Hundreth er gengivet på noder i The fireside book of favorite American! songs. 3) Noterne i denne bog anfører, at 2. vers af sangen også kendes som Doxology. 4) Kombinationssøgning på Britten og doxology førte til resultatet, og det kan I stadig læse om i musiklistens arkiv i lidt udbygget form - husk at checke det!

Et andet umuligt spørgsmål drejede sig om, hvorvidt der findes en "nøgle" til melodier med samme antal stavelser. Spørgsmålet var afledt af, at en festsang var skrevet på en melodi, som folk ikke kendte, og fremfor at skrive den om ville låneren hellere angive en mere kendt melodi, som passede til versefødderne. Her kunne jeg så nævne noden Menighedens melodier, som ordner melodierne efter "versemål". Dvs. at alle melodier til et versemål står samlet i noden. Om låneren havde glæde af det, ved jeg ikke, men i hvert fald resulterede det i, at Toolboxen - online-hjælpemidlet i musikbiblioteksarbejdet, blev ajourført med hensyn til tematiske værkfortegnelser. Og således fik i hvert fald nogle musikbibliotekarer glæde af det.

Jeg husker også et spørgsmål, jeg selv fik på min vagt: Hvordan med notationen af sange på arabisk eller hebraisk? Noder skrives fra venstre mod højre, men arabisk og hebraisk tekst fra højre mod venstre.

Hun tilbød heldigvis selv at finde svaret, hvad hun også gjorde, og det har jeg så gemt:

Noderne skrives som vanligt fra venstre mod højre, mens teksten under dem opdeles i stavelser og skrives fra højre mod venstre. Man starter med stavelsen længst til venstre over den tilhørende node, men skal læse stavelsen fra højre mod venstre. Her gengivet på dansk:

Jeg har også deltaget i Biblioteksvagten. Det føltes egentlig helt velgørende, fordi spørgsmålene så også kom til at dreje sig om andet end musik.

Katalogiseringer

Jeg har tidligere nævnt, at en del af min oplæring om mit arbejde vedrørte katalogisering. Lige fra første færd satte Frederiksberg bibliotek mange ressourcer af til kvalitetskatalogisering, ud fra devisen, at det ville hjælpe arbejdet i den anden ende og forbedre søgemulighederne. Ikke mindst derfor lavede vi mange indholdsnoter, som også kunne bruges, når der kom spørgsmål på musiklisten. Til sidst resulterede det i, at DBC gav lov til at pille ved de katalogiseringer, de havde eneret på at ændre. Efter en debat på musiklisten - der var den igen - kom der et ønske om at få indholdsnoter til Lystige viser med i katalogiseringen. Dem havde vi imidlertid lavet for længe siden. De fandtes til gengæld kun lokalt, fordi posten var ejet af DBC, men der kom en aftale i stand om at ændre lokalposterne til poster, der kunne flettes ind i Danbib/Netpunkt med hjælp fra DBC, og det faldt i min lod at klargøre de lokale poster til eksport til Danbib. Så derfor kan man nu på alle biblioteker finde søgbare indholdsnoter til Lystige viser.

De Lystige viser førte lignende opdateringer med sig af andre sangbøger, så en hel del af min sidste tid på arbejde blev brugt til at konvertere fra lokale indholdsnoter til indholdsnoter, der kunne søges i Danbib.

Men jeg ville slutte min karriere på en måde, jeg kunne være bekendt, og det lykkedes at få færdiggjort søgbare indholdsnoter til "The most fantastic fakebook in the world" - vi havde fået en udgave, som ikke i forvejen var registreret, så det var grundkatalogisering med indholdsnoter af en node med undertitlen: over 1,300 songs! Jeg talte dog ikke efter og nåede heller ikke korrekturlæsning ud over, hvad jeg havde opdaget undervejs. Men en eller anden nørd er velkommen til at foretage den...

Og jeg sluttede vist med maner: Fik tilbudt fortjenstmedalje for 40 års tjeneste og en gunstig personlig fratrædelsesordning. Jeg tog imod begge dele og var spændt på, hvem der blev min afløser i musikbiblioteket. Men jeg fik ingen afløser: krisen begyndte at kradse næsten samtidig, og mine stakkels kolleger måtte rende hurtigere, fordi mit arbejde også skulle passes - af en person mindre. Der er senere sket nogle rokeringer fra voksenafdelingen, men nu er jeg glad for, at jeg sagde op i tide, for forholdene er blevet kraftigt ændret til det værre. Mine gamle kolleger holder heldigvis stadig fanen højt, når jeg besøger min gamle arbejdsplads. Jeg har heller ikke helt glemt min fordums lærdom: som nævnt kan jeg stadig finde på at blande mig på musiklisten, selv om jeg har betydelig færre hjælpemidler herhjemme.

Min pensionering var så også en passende anledning til at sige farvel til bestyrelsesarbejdet som aktiv i DMBF. Men jeg har i 1994 været med til at arrangere IAML-kongressen i Helsingør i 1995, hvor Kirsten Voss-Eliasson trak det store læs, så jeg har vist været med længe nok.

Artiklen er skrevet af Erling Dujardin i efteråret 2011